Hals

Dokumenter

Artikler

Her vil der ligge nyttige artikler og links

Indlæg

Her vil der ligge indlæg fra os

Spørgsmål & svar

Hvad skal jeg være opmærksom på inden operationen?

Vi anbefaler, at du har læst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen. Skulle du have spørgsmål, kan du skrive dem ned, mens du læser, og medbringe dem ved forundersøgelsen.

Til forundersøgelsen har du ret til en bisidder. På den måde sikrer du, at du ikke overhører vigtige informationer, som du får i forbindelse med forundersøgelsen.

Hvad sker der til forundersøgelsen?

Forundersøgelsen starter med, at du taler med plastikkirurgen om eventuelle ønsker du har omkring indgrebet. Efterfølgende, vil du blive undersøgt, så det kan afgøres, hvilken behandling, der vil give de bedste resultater. Når dette er bestemt, vil du blive informeret om forløbet fra før til efter operationen.

Du får en betænkningstid på mindst 1 uge, efter forundersøgelsen, før den endelige aftale om operationen er gældende.

Hvordan skal jeg forberede mig til operationen?

Forberedelsen før operationen er vigtig, for at du opnår det bedst mulige resultat. Din vægt skal så vidt muligt ligge på BMI 25. Du skal stoppe med at ryge minimum 4 uger før din operation, da det er en af de største faktorer til komplikationer, såsom infektion og dødt væv. Efter operationen, skal du tidligst begynde 4 uger efter, da huden skal nå at hele.

Du skal være opmærksom på, at forskellige typer medicin kan komplicere operationen og kan medføre blødningsproblemer. I forbindelse med forundersøgelsen, skal du derfor tale med speciallægen om, hvordan du skal tage din medicin, før, under og efter operationen.

Da du skal opereres i fuld bedøvelse, er det vigtigt at du møder fastende på klinikken. Desuden, må du ikke ikke drikke alkohol efter kl. 20 dagen inden. Du skal 6 timer før operationen ophøre med at spise og drikke. Det skal pointeres, at du gerne må fortsætte med at drikke vand eller anden sukkerholdige læskedrik, fx æbjuice eller iste, indtil 2 timer før operationen. De sidste 2 timer før operationen må du intet indtage.

Hvad sker der under operationen?

Når du ankommer til Warberg Klinikken på operationsdagen, bliver du modtaget af din sygeplejerske og vist til den rette stue. Her får du udleveret det operationstøj som du skal have på under indgrebet. Herefter bliver du tilset af vores anæstesilæge, der vil informere dig om bedøvelsen og give dig den rette medicin, som forberedelse til operationen.

Din plastikkirurg vil herefter foretage den nødvendige optegning på huden. Derefter bliver du ført til operationsstuen, hvor operationssygeplejerske og anæstesisygeplejerske venter dig. Operationen vil normalt tage 21⁄2 time. Der bliver anlagt et snit, der starter oppe ved tindingen, kører ned foran øret, rundt om øret og helt op bag øret. Din hud og underhud løsnes på hele halsens forside, det nødvendige fedt fjernes og eventuelle frembulende spytkirtler syes op på plads. Det er op til plastikkirurgen, hvorvidt der vil blive lagt små dræn, for at fjerne eventuel væske fra såret. Du vil blive iført en stram bandage, hvor dine syninger blive placeret. Den skal støtte vævet den første uge efter operationen.

Skal du have lavet kalkunhals ved samme operation, vil dette tage yderligere en time. Her vil du blive pålagt lokalbedøvelse, hvor snittet skal placeres.

Hvad er følgevirkningerne forbundet med operationen?

Operationen kommer til at efterlade ar, som vil være røde og i nogle tilfælde, kan være hævede. Arret bliver ofte pænt, men meget få vil udvikle et skæmmende ar (hypertrofisk ar eller keloid). Her kan det være nødvendigt, at behandle arret med binyrebarkhormon gentagende gange. Det ses oftest, at der går et til to år, før arret har fået sit endelige udseende.

Når du bliver opereret vil der ske en påvirkning af følesansen. I månederne efter operationen, kan der forekomme føleforstyrrelser, såsom stikken og prikken, i arrene. Dette vil med tiden forsvinde i takt med, at følesansen gendannes. Der kan dog være mindre områder med permanent tab af følesans

Hvilke risici er forbundet med operationen?

Hos omkring 1% af vores patienter, vil der være blødning i timerne efter operationen. Dette vil medføre en ny operation, oftest i fuld bedøvelse. Det kan være en af årsagerne til, at forlænge den tid du er indlagt, med en ekstra dag.

En infektion ses sjældent, men kan ikke udelukkes. Dette vil kræve en antibiotika behandling. Du bør selv holde øje med om der opstår infektion. En infektion vil typisk være synlig efter 1-2 uger, hvor der opstår rødme og hævelse, med tiltagende smerter og feber. Det kan forekomme, at nerverne til ansigtets mimiske muskler, bliver påvirket. Dette kan medføre problemer med førligheden i panden, mundvigen og ørerne, som dog oftest kun er midlertidigt. I meget sjældne tilfælde kan dette blive permanent. Hos Warberg Klinikken, hvor vi kun har rutinerede plastikkirurger, er risikoen for permanent nerveskade under 1 %.

Hvad sker der lige efter operationen?

Efter operationen bliver du transporteret til opvågningsafsnittet, hvor du kommer under observation af vores sygeplejersker. Her vil du ligge indtil du er vågen nok til at komme på sengestue. Under operationen vil du få lagt lokalbedøvelse, som skal sørge for, at du får relativt få smerter de første timer efter operationen. Løbende, som lokalbedøvelsen aftager, vil din sygeplejerske sørge for smertestillende medicin, så dine smerter holdes på et minimum.

Allerede under indlæggelsen vil du komme op og gå, da det vil begrænse risikoen for blodpropper i benene. Du vil få smertestillende medicin med hjem, sammen med en anvisning for hvordan tabletterne skal tages.

Hvis der er anlagt dræn skal disse fjernes efter 4-7 dage. Den tråd du er syet sammen med skal du have fjernet efter 7 dage.
Du skal komme til kontrol hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Den præcise tid aftales ved udskrivelsen, eller ved et senere opkald. Det er almindeligt at være sygemeldt fra sit arbejde i 1-2 uger efter operationen, mens det i særlige tilfælde, f.eks. ved fysisk krævende arbejde, kan være op til 3 uger.

Er der noget jeg skal undgå efter operationen?

Du skal du lytte til din krops signaler. Forekommer der ubehag eller smerte, skal du undlade den aktivitet der fremkalder smerten. Du kan allerede dagen efter operationen gå små ture, men mere intens motion, såsom løb og cykling, skal du vente 2-3 uger med. Mere krævende sportsaktiviteter, såsom styrketræning, skal du vente med til 6-8 uger efter operationen. Hvis der er kæledyr i husstanden skal du sørge for at der er rent sengetøj på og undgå at dyret opholder sig i sengen og i nærheden at operationssåret.

Du vurderer selv, hvornår du kan køre bil igen. Det kræver at du kan reagere optimalt i enhver situation. Så længe du har smerter, er det derfor ikke tilrådeligt at køre bil.

Du skal anvende bandagen hele tiden den første uge efter operationen. Derefter kan du brusebade dagligt. Her kan du med fordel anvende Micropore plaster, som du får udleveret af klinikken. Det anbefales at anvende dem på arret i de første 3 måneder. Plasteret er til for at give pænere ar og beskytte mod solen. Efter du er færdig med at bruge dit plaster, skal du smøre solcreme faktor 15 på arret, når det er udsat for sol. Du skal undgå at bade i pools og havvand i op til 4 uger efter operationen.

Opdateret 03.05.2022 Version 2.0

Kontakt
Warberg Klinikken

Telefon 71 747 444

E-mail info@warbergklinikken.dk

Warberg Hvidovre

Stamholmen 193F, 2.th 2650 Hvidovre

Ved kosmetiske behandlinger og skønhedsoperationer, tages der forbehold for, at resultater kan variere i forhold til den behandledes udgangspunkt. Enhver klient vil have et unikt udgangspunkt, hvilket betyder at resultatet efter en behandling altid vil variere i forhold til dette. Vi garanterer professionel behandling af uddannet personale, men kan ikke garantere at slutresultatet er sammenligneligt med andre personers resultater af samme behandling. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes udgangspunkt og vil altid skabe de bedst mulige resultater ud fra dette.

Copyright © Warberg Klinikken.