Dokumenter
Spørgsmål & svar
Introduktion
Ørekorrektion
En ørekorrektion er en kirurgisk procedure, der udføres for at korrigere formen, størrelsen eller positionen af ørerne. Der er flere grunde til, at nogle mennesker vælger at få en ørekorrektion: udstående ører, forbedret selvtillid eller asymmetrisk form.
Sammen med kirurgen gennemgår du dine ønsker til indgrebet, og herefter vil du undersøges for at finde ud af, hvilken behandling, der vil give det bedste resultat.
Korrektion af øreflipper
En korrektion af øreflipper er en kirurgisk procedure, der udføres for at ændre udseendet eller strukturen af øreloben. Der er flere grunde til, at nogle mennesker vælger at få en korrektion af øreflipper. Dette kan f.eks. være, fordi ens øreflipper er blevet strakte som følge af tunge ørepiercinger. Andre vil få foretaget indgrebet af æstetiske grunde.
Sammen med kirurgen gennemgår du dine ønsker til indgrebet, og herefter vil du undersøges for at finde ud af, hvilken behandling, der vil give det bedste resultat.
Hvad sker der under operationen?
Ørekorrektion
Du vil typisk være i lokalbedøvelse, hvor operationen vil tage omkring 45 minutter på hvert øre. Der vil blive placeret et snit på bagsiden af øret, hvor ørerne bliver lagt ind til hovedet, og arrene vil blive så usynlige som muligt.
Korrektion af øreflipper
Du vil typisk være i lokalbedøvelse, hvor operationen vil tage omkring 20 minutter på hvert øre. Der skæres et stykke af øreflippen af, og den syes ind til hovedet. I nogle tilfælde kan man skære et stykke ud rundt om hele øreflippen, hvor arret placeres her. Hvilken metode, der anvendes, vil du blive informeret om inden indgrebet.
Tiden lige efter operationen
Ørekorrektion
Det endelige resultat kan ses 3-6 måneder efter operationen.
Korrektion af øreflipper
Du vil være hævet i dagene efter operationen og kan med fordel køle området.
Smerter
Ørekorrektion
Efter lokalbedøvelsen har fortaget sig, vil der ofte være smerter. Disse kan behandles med panodil.
Korrektion af øreflipper
Når lokalbedøvelsen ophører, vil du opleve smerter, men disse kan behandles med panodiler.
Kontrol, trådfjernelse og plaster
Ørekorrektion
Den tråd, huden er syet sammen med, vil forsvinde af sig selv. Du vil modtage et tilbud på kontrol efter 12-14 dage, hvor vi undersøger, om alt er, som det skal være. Du skal komme til kontrol hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Den præcise tid aftales ved udskrivelsen eller ved et senere opkald. Det anbefales at anvende Micropore plaster på arrene i de tre første måneder.
Korrektion af øreflipper
Du vil modtage et tilbud på kontrol efter 7 dage, hvor vi undersøger, om alt er, som det skal være. Oftest anvendes en tråd, der vil forsvinde af sig selv. Alternativt skal du møde ind 5-7 dage efter operationen til trådfjernelse. Du skal komme til kontrol hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Den præcise tid aftales ved udskrivelsen eller kan bookes online. Du kan med fordel anvende Micropore plaster på arret i de tre første måneder.
Kompression og bandager
Ørekorrektion
Du vil blive udstyret med en forbinding, der går ned om hagen og holder ørerne på plads. Du skal anvende hovedbandagen den første uge efter operationen.
Korrektion af øreflipper
Der vil være nogle tilfælde hvor man skal være en bandage på ørerne i en uge. Hvis dette er tilfældet, vil du få dette at vide ved forundersøgelsen.
Fysisk aktivitet
Du skal lytte til din krops signaler. Forekommer der ubehag eller smerte, skal du undlade den aktivitet, der fremkalder smerten.
Sport
Du kan allerede dagen efter operationen gå små ture, men mere intens motion, såsom løb og cykling, skal du vente 2-3 uger med. Mere krævende sportsaktiviteter, såsom styrketræning, skal du vente med til 6-8 uger efter operationen.
Pool/havbad
Ørekorrektion
Du skal undgå at bade i pools og havvand i op til 4 uger efter operationen.
Korrektion af øreflipper
Du skal undgå at bade i pools og havvand i op til 4 uger efter operationen. Sårskorpen skal være væk og arret skal være helet før du må bade.
Sovestilling
Ørekorrektion
Du må gerne sove på siden, men det er vigtigt, at du har hovedbandagen på.
Korrektion af øreflipper
Du skal i de første par uger sove på ryggen, så der ikke opstår folder imens du sover.
Bilkørsel
Du vurderer selv, hvornår du kan køre bil igen. Det kræver, at du kan reagere optimalt i enhver situation. Så længe du har smerter, er det derfor ikke tilrådeligt at køre bil.
Sol
Efter du er færdig med at bruge dit plaster, skal du påføre solcreme faktor 15+ på arret, når det er udsat for sol.
Arbejde
Ørekorrektion
Det er almindeligt at være sygemeldt fra sit arbejde i 1-2 uger efter operationen, mens det i særlige tilfælde, f.eks. ved fysisk krævende arbejde, kan være op til 3 uger.
Korrektion af øreflipper
Sygemelding fra arbejde kan variere fra et par dage til en uge.
Bad
Ørekorrektion
Efter du er færdig med at bruge hovedbandagen (efter en uge), kan du brusebade dagligt. Her kan du med fordel anvende Micropore plaster, som du får udleveret af klinikken.
Korrektion af øreflipper
Du må tage bad efter et døgn, medmindre du har fået bandage på ørerne som skal sidde på i en uge. Du kan med fordel anvende Micropore plaster, som kan købes på apoteket.
Føleforstyrrelser
Ørekorrektion
Der er ikke nogen risiko for føleforstyrrelser.
Korrektion af øreflipper
Føleforstyrrelser i øreflippen er normalt i de første par uger, men det forsvinder over nogle måneder.
Blødning
Hos omkring 1% af vores patienter vil der være blødning i timerne efter operationen. Dette vil medføre en ny operation, oftest i fuld bedøvelse. Det kan være en af årsagerne til at forlænge den tid, du er indlagt, med en ekstra dag.
Infektion
En infektion ses sjældent, men kan ikke udelukkes. Dette vil kræve en antibiotika behandling. Du bør selv holde øje med, om der opstår infektion. En infektion vil typisk være synlig efter 1-2 uger, hvor der opstår rødme og hævelse med tiltagende smerter og feber.
Ar
Ørekorrektion
Arret vil efter operationen være rødt og synligt. De fleste får et flot ar, men der er risiko for et skæmmende ar.
Korrektion af øreflipper
Arret vil i starten være rødt og hævet. Resultatet af arret er afhængigt af placeringen.
Skævhed
Korrektion af øreflipper
Der er risiko for en vis skævhed, hvor den ene øreflip sidder længere oppe end den anden.
Ørekorrektion: Opdateret 30.08.2023 Version 3.0, Korrektion af øreflipper: Opdateret 29.11.2023 Version 3.0