Radiesse

Dokumenter

Artikler

Her vil der ligge nyttige artikler og links

Indlæg

Her vil der ligge indlæg fra os

Spørgsmål & svar

Hvad er Radiesse?

Radiesse er en semipermanent, to-komponent-filler, som består af en vandbaseret gel og calciumbaserede microsphærer. Radiesse er en eminent filler, der bruges til at fylde og blødgøre huden, ligesom huden bliver langt mere smidig. Udover at tilføje volumen under huden, har Radiesse den fordel at det stimulerer din krops naturlige kollagen. De naturlige resultater har vist sig at vare et år eller mere hos mange patienter. På denne måde har Radiesse både øjeblikkelig fyldende effekt og mere langvarige effekter i form af øget kollagen i huden i behandlingsområdet, hvilket holder den blød, smidig og rynkereduceret.

Hvad skal jeg være opmærksom på inden behandling med filler/Radiesse?

Ifølge Dansk lovgivning om kosmetisk behandling skal du komme til forundersøgelse, minimum 48 timer inden din behandling. Her gennemgår vi dine ønsker, og vi informerer dig om forventede resultat, risici og eventuelle bivirkninger. Forundersøgelsen er gratis og kun påkrævet første gang du skal have en ny behandling, som du ikke tidligere er forundersøgt til.

Vi anbefaler, at du har læst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen. Skulle du have spørgsmål, kan du skrive dem ned, mens du læser og medbringe dem ved forundersøgelsen. Til forundersøgelsen har du ret til en bisidder. På den måde sikrer du, at du ikke overhører vigtige informationer, som du får i forbindelse med forundersøgelsen.

Hvis du ønsker bedøvende creme på behandlingsområdet, bør du møde minimum en halv time inden det aftalte tidspunkt eller starte hjemmefra med udleveret salve.

Hvor meget Radiesse skal jeg have, for at opnå resultater?

Den nødvendige mængde Radiesse der skal til, for at opnå det ønskede resultat, er naturligvis en individuel vurdering. Du vil ved forundersøgelsen få et overslag over den nødvendige mængde filler, som behandleren skønner er nødvendig for at nå det ønskede resultat.

Hvordan foregår en behandlingen med Radiesse?

Eventuel bedøvelsescreme renses af. Inden vi går i gang med selve behandlingen, gennemgår vi igen mundtligt behandlingen og taler om det forventede resultat, risici og eventuelle bivirkninger. Styrelsen for patientsikkerhed har desuden pålagt alle kosmetiske behandlere at tage før-billeder inden behandlingen. Disse tages ved forundersøgelsen, eller umiddelbart inden behandlingen. Inden behandlingen, bliver du sprittet af, behandlingsområdet markeres og der lægges eventuelt lokalbedøvelse. Herefter indsprøjtes filleren, i det aftalte område, således at det bedst muligt virker som aftalt.

Der er stor individuel forskel på, hvor smertefuld behandlingen opleves. Generelt synes de fleste at behandling af læber opleves værst. Dog vil bedøvende creme og eventuelt anvendelse af lokalbedøvende blokade, eliminere smerterne

Hvad skal jeg være opmærksom på efter behandling med Radiesse?

Radiesse virker, som nævnt ovenfor, ved både at fylde og aktivere kollagen produktionen. Fylde-effekten ses med det samme, hvorimod den øgede kollagenproduktion først viser sig i ugerne efter behandlingen.

Hvornår må jeg træne og dyrke sport?

Sport og træning bør undgås i det første døgn efter behandlingen. Du bør ligeledes undgå at have hovedet under hjertehøjde, også når du sover. Du må ikke bade i svømmehal, pool, hav eller sø de første 2-3 dage efter behandlingen. Sportsfolk og kvinder skal være opmærksomme på, at disse HA-produkter indeholder en aktiv komponent, der kan give et positivt resultat i en lægemiddelprøve. Filler er en medical device (et produkt), som er designet til at skabe fylde. De er alle udformet som en slags gel, som kan/ skal sprøjtes ind under huden, for at gøre sin virkning. Fillers kan være non-permanente, semi-permanente eller permanente. Permanente fillers kan være farlige og tilbydes ikke hos Warberg Klinikken. Hos os har vi valgt at tilbyde to forskellige typer fillers som du kan læse om nedenfor.

Hvad er den forventet holdbarhed med Radiesse? Radiesse’ holdbarhed er forskellig fra person til person. Men generelt siges Radiesse at holde i 1-2 år.

Hvad er bivirkninger og risici ved Radiesse? Der kan forekomme stikrelaterede gener i form af ubehag, rødme, hævelse, smerte/ ømhed, fasthed og blå mærker, som vil forsvinde i løbet af en uge.

Mulige bivirkninger kan være lette hævelser, ømhed i det behandlede område, samt over/ underkæbe og tænder, kløe, blå mærker eller misfarvninger samt øget følsomhed over for smerter. Disse bivirkninger forsvinder som regel efter et par dage. Hvis du har haft herpesudbrud i ansigtet, kan behandlingen provokere yderligere anfald. Du bør nævne dette ved forundersøgelsen, så du kan få en forebyggende behandling.
Der kan opleves asymmetri og ujævnheder i det behandlede område, som oftest kan korrigeres og udglattes, fuldstændigt.

Der er en lille risiko for infektion ved alle procedurer der laver hul i huden. Infektion ses ofte startende som diskret rødme omkring et af indstikshullerne, som bliver tiltagende rødt. Hvis du oplever denne bivirkning, skal du omgående tage kontakt til klinikken. I lang de fleste tilfælde kan infektionen opdages og antibiotikabehandles i opløbet, uden større gener. I ekstremt sjældne tilfælde kan infektionen udvikle sig til enten en generaliseret infektion af hele området (phlegmone) eller til en byld, der i værste fald kan kræve kirurgisk behandling.

Er der nogle gode råd i forbindelse med en behandling?

Det kan være en god idé at tage 1 gram paracetamol 1 time inden behandlingen. Efter behandlingen kan man de første par døgn tage 1 gram Paracetamol hver 6. time. Du bør IKKE tage smertestillende medicin der tilhører gruppen af NSAID, idet det forøger blødningstendensen.

Revideret 02.05.22 Version 2.0

Kontakt
Warberg Klinikken

Telefon 71 747 444

E-mail info@warbergklinikken.dk

Warberg Hvidovre

Stamholmen 193F, 2.th 2650 Hvidovre

Ved kosmetiske behandlinger og skønhedsoperationer, tages der forbehold for, at resultater kan variere i forhold til den behandledes udgangspunkt. Enhver klient vil have et unikt udgangspunkt, hvilket betyder at resultatet efter en behandling altid vil variere i forhold til dette. Vi garanterer professionel behandling af uddannet personale, men kan ikke garantere at slutresultatet er sammenligneligt med andre personers resultater af samme behandling. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes udgangspunkt og vil altid skabe de bedst mulige resultater ud fra dette.

Copyright © Warberg Klinikken.