Dokumenter
Spørgsmål & svar
Hvad skal jeg være opmærksom på inden operationen?
Hvis man er sund og rask, normalvægtig og ikke-ryger, har man det bedsteudgangspunkt for en operation og vil have mindst risiko for at udvikle en komplikation. Hvis du ryger er det derfor vigtigt at du stopper med at ryge 4 uger før og 4 uger efter operationen.
Er du overvægtig bør du tilstræbe et vægttab. Forskellige former for medicin og naturpræparater påvirkerblødningstendensen, hvorfor du i samråd med kirurgen skal pausere visse behandlinger inden en operation.
Undgå gerne alkohol en uge før operationen.
Hvad sker der til forundersøgelsen?
Til forundersøgelsen har du ret til en bisidder. Der er meget information, som efterfølgende kan være svært at huske på.
Det er en rigtig god idé at have gennemlæst vores informationsmateriale inden du møder op til forundersøgelsen, medbring gerne en liste med spørgsmål du har til forløbet.
Til forundersøgelsen vil du kunne få vurderet om du har tilstrækkelig fedt til at få foretaget BBL. Der skal minimum gå en uge fra forundersøgelse til operationen må udføres.
Hvordan skal jeg forberede mig til operationen?
En BBL foretages i fuld bedøvelse, hvorfor det er vigtigt, at du er fastende i6 timer før operationen, du må dog godt drikke et enkelt glas saft eller vand op til 2 timer før operationen, men ingen mælkeprodukter.
Når du ankommer til klinikken, får du anvist din seng af sygeplejersken.
Du har en samtale med kirurgen, så evt. spørgsmål til forløbet kan afklares, derefter laves optegninger på huden og der tages fotos til din journal.
Herefter møder du anæstesi (bedøve)lægen, som informerer dig om bedøvelsen og giver dig smertestillende medicin. Du er nu klar til operation.
Hvad sker der under operationen?
Selve operationen tager omkring 3 timer. Først høstes der fedtceller fra de aftalte områder. Det kan være lår, mave og hofter.
Når det høstede fedt er oprenset og kun det rene fedt er tilbage, injiceres det i ballerne. Fedtcellerne anlægges via få indstiks porte, i en masse små kanaler, hvilket er med til at give et harmonisk resultat. Imens du stadig er på operationsstuen, bliver du iført kompressionsdragt.
Hvad sker de lige efter operationen?
Du ligger til opvågning på din sengestue, hvor du observeres af vores opvågningssygeplejerske. Anæstesilægen ordinerer smerte- og kvalmestillende medicin.
Lokalbedøvelsen virker i 4-6 timer og man har sjældent meget ondt når man vågner op.
Efter et partimers sengeleje er man som regel frisk nok til at komme ud af sengen og få lidt at spise og drikke.
Udskrivelse: 4-6 timer efter operationen er næsten alle klar til at blive udskrevet. Du skal hentes af en pårørende og må ikke være alene i det første døgn efter operationen. Har du ikke mulighed for dette, kan indlæggelse på klinikken arrangeres.
Kompressionsdragt & plaster: Lige efter operationen bliver du iført kompressionsdragt. Denne dragt vil komprimere de fedtsugede områder og samtidig beskytte det fedtinjicerede område. På indstiksstederne fra fedtsugningen vil der påsættes micropore plaster og derover sugende gaze. Der kan i det første døgns tid væske fra fedtsugningshullerne og gazen vil opsuge dette, herefter kan den fjernes. Kompressionsdragten skal anvendes 4-6 uger og er en vigtig for det endelige resultat.
Smerteplan: Du får en smerteplan med hjem som instruerer dig i hvilken og hvor meget smertestillende medicin du skal tage. Vi giver medicin med til de første par dage og der bliver udstedt elektronisk recept, som kan benyttes på alle apoteker.
Smerter: Det første døgn er som regel ikke forbundet med stærke smerter. Smerterne tager ofte til i løbet af de første 2-4 dage og det er vigtigt, at man tager den ordinerede smertestillende medicin.Smerterne begynder at aftage omkring 7. dagen, men man skal forvente at være øm i 3-4 uger. Ligeefter operationen er det almindeligt at opleve hævelse og væskeophobning, blå mærker, hævelse og midlertidig følelsesløshed i det behandlede område.
Kontrol, trådfjernelse og plaster: Du skal til kontrol efter 7-10 dage, hvor de behandledeområder tilses. Du vil desuden blive tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen 3 måneder efteroperationen. Du kan opleve væske i de fedtsugede områder 3-6 mdr. efter operationen. Det er derfor tidligst muligt at udtale sig om det endelige resultat til 3 måneders kontrollen.
Fysisk aktivitet: Det anbefales at du, i videst mulige omfang, undgår at trykbelaste de behandlede områder af din bagdel de første 6 uger. Når du begynder at sidde ned, bør du sidde med ret ryg, med vægten på siddeknuderne, under ballerne . Du kan typisk sidde helt normalt ned efter 6 uger. Det er vigtigt at du lytter til din krop og undgår at lave bevægelser der gør ondt. Du skal allerede fra 1. dag efter operationen være ude af sengen og gå stille og roligt rundt. Efter ca en uge kan du genoptage lette dagligdagsaktiviteter.
Sport: Du kan begynder træning af de ikke-opererede områder efter ca 1 måned. De opererede områder kan du træne efter 2-3 måneder, men start forsigtigt og lyt til din krops signaler.
Sovestilling: Vi anbefaler at man sover på maven eller sideleje de første 2 uger efter operationen, alt efter hvilke områder på din bagdel der er behandlet.
Bilkørsel: For bilkørsel gælder det både som fører og passager. Det anbefales at du, i videst muligt omfang, undgår at trykbelaste de behandlede områder af din bagdel de første 6 uger. Når du begynder at sidde ned, bør du sidde med ret ryg, med vægten på siddeknuderne, under ballerne.Det kan evt. være en aflastning med en siddepude eller sæde.
Sol: Beskyt arrene fra fedtsugningen mod sollys vha solcreme faktor 30 eller derover, særligt i det første år.
Arbejde: Alt efter job type kan du forvente at vende tilbage efter 1-2 uger.
Bad: Du kan bade dagen efter operationen, plastret kan tåle at blive vådt, tør det med håndklæde eller hårtørrer. Badet skal tages med kompressionsdragten på og kan evt føntørres tør.
Det du SKAL vide om operationen.
Følgevirkninger og risici ved BBL.
Ved enhver fedtsugning er der risiko for at det fedtsugede område bliver ujævnt. Vi bestræber os på at lave fedtsugningen så jævn som overhovedet muligt.
Det forventes at ca. 70% af det injicerede fedt overlever og alt efter dit udgangspunkt, anbefales 1 til 3 behandlinger. Det resultat, du ser 3-6 måneder efter operationen, vil sandsynligvis være permanent. Vægttab og aldring kan påvirke resultaterne. Ved vægttab efter operationen, kan din bagdel blive mindre. Hvis dette vægttab er forholdsvis begrænset, vil du stadig kunne opretholde dine nye kurver i et vist omfang.
Føleforstyrrelser: Det er normalt at opleve forbigående føleforstyrrelser i det behandlede område. Disse kan variere fra følelsesløshed til såkaldt hyperæstesi, hvor blid berøring kan opleves ubehageligt. Følesansen bliver oftest normal inden for det det første år
Blå mærker: Det er normalt at du i dagene efter operationen kan udvikle blå mærker. Blodet, der er årsag til de blå mærker, kan også trække ud i det omkringliggende væv uden for det fedtsugede område, typisk nedenfor.
Ar: Der ses diskrete ar efter BBL. Arrene er umodne (røde) op til de første 12 måneder efter operationen, hvorefter de bleger af. En sjælden komplikation (under 1 %) er en overreaktivt arvævsdannelse som giver et tykt og uskønt ar.
Fedtemboli: Det er beskrevet i litteraturen, at kirurgen, fejlagtigt har indsprøjtet fedt for tæt på de store vener der ligger dybt under balle muskulaturen. Herved er der indsprøjtet fedt i blodkarrene, som er blevet ført op i lungerne og sat sig som en blodprop. Dette er en meget alvorlig og livsfarlig tilstand. Vores kirurg er ekstra opmærksom på denne risiko og undgår at indsprøjte fedt i dette område, samtidig med at der bruges kanyler, der ikke penetrerer venerne. Vi anser det derfor som usandsynligt at dette skulle kunne ske, men du skal naturligvis kende til komplikationen. Du kan få uddybet emnet ved forundersøgelsen.
Fedtnekrose: I sjældne tilfælde kan man udvikle såkaldte fedtnekroser, som skyldes dårlig ernæret fedt. Dette opleves som hårde og ømme områder i det transplanterede væv.
Strækmærker: Der kan i sjældne tilfælde opstå strækmærker i området hvor fedtet er injiceret.
Er der noget jeg skal undgå efter operationen?
Du skal du lytte til din krops signaler. Forekommer der ubehag eller smerte, skal du undlade den aktivitet der fremkalder smerten. Du kan allerede dagen efter operationen gå små ture, men mere intens motion, såsom løb og cykling, skal du vente 2-3 uger med. Mere krævende sportsaktiviteter, såsom styrketræning, skal du vente med til 6-8 uger efter operationen.
Sikker kosmetisk kirurgi
Ved konsultationen sikrer lægen sig, at du helbredsmæssigt er klar til operation. Der er enkelte specifikke sygdomme og medicinske behandlinger, som øger risikoen ved kirurgi, hvorfor vi må afstå fra at operere. Det vil vi oplyse om, ved forundersøgelsen. Overvægt og rygning er blandt de to største risikofaktorer ved kosmetisk kirurgi.
Det anbefales, at dit BMI er under 27 og maksimalt være 30. Du skal stoppe med rygning fra rygning 4 uger før operationen indtil fire uger efter operationen. Hvis der er behov for supplerende undersøgelse fx blodprøver, hjertekardiogram (EKG) osv aftales dette.
Får du medicin aftaler du i samråd med kirurgen om der skal ændres eller pauseres i din behandling.
Opdateret 22.04.2022 version 2.0