Brystforstørrelse med eget fedt

Dokumenter

Artikler

Her vil der ligge nyttige artikler og links

Indlæg

Her vil der ligge indlæg fra os

Spørgsmål & svar

Introduktion

Brystforstørrelse med eget fedt er en kirurgisk procedure, hvor fedt suges fra en persons eget kropsområde, typisk via liposkulptur, og derefter injiceres i brystet for at øge størrelsen og forbedre formen. Der er flere grunde til, at nogle mennesker vælger at få udført brystforstørrelse med eget fedt. Dette kan f.eks. være for et naturligt udseende, for at mindske risikoen for komplikationer eller for mindre arvæv. 

Sammen med kirurgen gennemgår du dine ønsker til indgrebet, og herefter vil du undersøges for at finde ud af, hvilken behandling, der vil give det bedste resultat. Du vil blandt andet blive undersøgt for, om du er en mulig kandidat til brystforstørrelse med dit eget fedtvæv. Dette indebærer blandt andet, at dit bryst skal være egnet, og at det er muligt at hente fedt et eller flere steder på din krop.

Hvad sker der under operationen?

Operationen tager normalt omkring 2 timer. Du vil kun få nogle små ar på ca. en halv cm i de områder, hvor der fedtsuges. De små huller i huden, som fedtet sprøjtes ind igennem, bliver ikke synlige. Under operationen foretages en normal fedtsugning af de aftalte områder. Derefter oprenses fedtet, så det er egnet til at sprøjte ind i brystet med en fin kanyle.

Tiden lige efter operationen

I dagene efter operationen vil det fedtsugede og fedttransplanterede område være misfarvet. Dette vil typisk forsvinde efter ca. en måned. Det endelige resultat vil først kunne ses efter 2-3 måneder, og det er først herefter, at det kan vurderes, om der skal planlægges en ny behandling, hvis man ønsker yderligere volumen.

Smerter

Du vil typisk kun opleve blå mærker og ømhed i de områder, hvor du er blevet opereret, og ikke nogen betydelige smerter.

Kontrol, trådfjernelse og plaster

Det anbefales, at du bruger Micropore plaster på arrene i de tre første måneder. Der vil være tråde, der skal fjernes fra fedtsugningshullerne. Dette vil typisk være 7-10 dage efter.  Du skal til kontrol hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen.

Kompression og bandager

Efter operationen skal du anvende bh og stram bandage i de fedtsugede områder i 4-6 uger. Bh´en skal være støttende og ikke stram.

Fysisk aktivitet

Det er vigtigt, at du lytter til din krop og undgår at lave bevægelser, der går ondt.

Sport

Du kan begynde med let træning efter 3-4 uger. Løb og anden høj intensitet sport må du først begynde med efter 6 uger.

Pool/havbad

Du må først gå i svømmehal, pool og bade i havvand, når dine sår er helt lukkede. Dette vil typisk være efter 4-6 uger.

Sovestilling

Du må ikke ligge på maven, og det anbefales, at du udelukkende ligger på ryggen de første 4 uger.

Bilkørsel

Hvis du tager smertestillende med advarselstrekant, må du ikke køre bil.

Sol

Du skal beskytte arrene mod sol i det første år. Her skal du bruge solcreme faktor 50+.

Arbejde

Det er almindeligt at være sygemeldt fra sit arbejde i 1-2 uger efter operationen. For fysisk krævende arbejde er det normalt 3 uger.

Bad

Efter 2-3 dage kan du forsigtigt gå i bad uden at gnubbe og vaske såret direkte.

Føleforstyrrelser

Når du bliver opereret, vil der ske en påvirkning af følesansen. Mange vil derfor opleve følelsesløshed i et område af huden og brystvorteområdet efter operationen. I de forløbne måneder efter operationen kan der forekomme føleforstyrrelser, såsom stikken og prikken i arrene. Dette vil med tiden forsvinde i takt med, at følesansen gendannes. Der kan dog være mindre områder med permanent tab af følesans.

Blødning

Hos omkring 1% af vores patienter vil der være blødning i timerne efter operationen. Dette vil medføre en ny operation, oftest i fuld bedøvelse. Det kan være en af årsagerne til at forlænge den tid, du er indlagt med en ekstra dag.

Infektion

En infektion ses sjældent, men kan ikke udelukkes. Dette vil kræve en antibiotika behandling. Du bør selv holde øje med, om der opstår infektion. En infektion vil typisk være synlig efter 1-2 uger, hvor der opstår rødme og hævelse med tiltagende smerter og feber. Dine syninger består af dybe og selvopløselige tråde, som kan udstødes ved arret. Når dette sker, kan det i nogle tilfælde ligne en infektion, men dette vil ikke kræve antibiotika.

Ar

Operationen vil efterlade små ar i de fedtsugede områder. Disse vil i starten være røde og kan være hævede. Hos de fleste patienter bliver arrene pæne, men nogle få procent vil udvikle skæmmende ar (hypertrofisk ar eller keloid). Det kan i sådanne tilfælde være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon et antal gange. Der kan gå op til et eller to år, før arrene har fået deres endelige udseende.

Mammografi

Kontrol for brystkræft kan fortsat foretages, men der kan være en lille risiko for, at små områder med fedtvæv omdannes til arvæv i brystet, og dermed vil kunne ligne en knude i brystet. Mammografi kan udføres og vil i de fleste tilfælde kunne udelukke, at det drejer sig om noget ondartet. Er der tvivl, bør en sådan knude naturligvis undersøges med biopsi. Der har været en del usikkerhed om, hvorvidt denne brystforstørrelse teknik kan give usikre resultater ved mammografi, men der er i dag enighed om, at man kan skelne de forandringer, der kan ses ved brystkræft fra de forandringer, der kan ses efter fedtindsprøjtning.

Uregelmæssighed

De fedtsugede områder vil som regel blive let uregelmæssige i huden, som det normalt ses ved enhver fedtsugning. Der vil altid være en vis usikkerhed om, hvor meget af det indsprøjtede fedt, der overlever, og dermed hvor meget brystet bliver forstørret ved operationen, men man skal regne med, at en del af det indsprøjtede fedt vil forsvinde. Du skal være opmærksom på at ved fedtsugningen hentes der det fedt der skal bruges og der kan ikke forventes en regelret fedtsugning af området.

Asymmetri

For 5-15% er der risiko for ujævnheder og asymmetri. Større ujævnheder kan rettes senere ved et lille indgreb.

Alvorlige komplikationer

Alvorlige komplikationer som blodpropper og huddød er meget sjældne. Vi har ikke oplevet disse komplikationer i klinikken

Hæmatom

Der er risiko for blodansamlinger under huden. Disse skal eventuelt fjernes af kirurgen, men opstår sjældent.

Væskeophobning

Der er risiko for serom (serød væskeophobning), hvilket behandles med antibiotika og i nogle tilfælde udtømning ved kirurgisk indgreb.

Hyperpigmentering

Der er risiko for mørke pletter og/eller misfarvning. Dette forsvinder normalt efter 2-3 uger, men kan vare i op til 18 måneder.

Oliecyster

Oliecyster kan dannes i de tilfælde, hvor det transplanterede fedt ikke overlever, og den efterladte olie ikke resorberes. Disse oliecyster er forholdsvis enkle at diagnosticere med ultralydskanning og kan udtømmes med en kanyle. Imidlertid kan oliecysterne være årsag til bekymring, idet cysterne kan være forholdsvis hårde og dermed kan forveksles med maligne tumorer.  Se også afsnittet om mammografi.

Huden

Appelsinhud og blodsprængninger forsvinder ikke ved behandlingen.

Opdateret 30.08.2023 Version 3.0

Book en forundersøgelse online

Vælg den type kunde, som bookingen drejer sig om.