Det du SKAL vide inden din Fjernelse af brystimplanter

Hvad skal jeg være opmærksom på inden operationen?

Vi anbefaler, at du har læst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen. Skulle du have spørgsmål, kan du skrive dem ned, mens du læser, og medbringe dem ved forundersøgelsen.

Til forundersøgelsen har du ret til en bisidder. På den måde sikrer du, at du ikke overhører vigtige informationer, som du får i forbindelse med forundersøgelsen.

Hvad sker der til forundersøgelsen?

Forundersøgelsen starter med, at du taler med plastikkirurgen om eventuelle ønsker du har omkring indgrebet. Efterfølgende, vil du blive undersøgt, så det kan afgøres, hvilken behandling, der vil give de bedste resultater. Når dette er bestemt, vil du blive informeret om forløbet fra før til efter operationen.

Bemærk, at resultaterne efter et kosmetisk indgreb ikke er vedvarende. Her vil aldringsprocessen, graviditet, rygning og vægtøgning påvirke resultatet på sigt.

Du får en betænkningstid på mindst 1 uge, efter forundersøgelsen, før den endelige aftale om operationen er gældende.

Hvordan skal jeg forberede mig til operationen?

Forberedelsen før operationen er vigtig for at du opnår det bedst mulige resultat. Din vægt skal så vidt muligt ligge på BMI 25. Du skal stoppe med at ryge minimum 4 uger før din operation, da det er en af de største faktorer til komplikationer, såsom infektion og dødt væv. Efter operationen, skal du tidligst begynde 4 uger efter, da huden skal nå at hele.

Du skal være opmærksom på, at forskellige typer medicin kan komplicere operationen og kan medføre blødningsproblemer. I forbindelse med forundersøgelsen, skal du derfor tale med speciallægen om, hvordan du skal tage din medicin, før, under og efter operationen.

Da du skal opereres i fuld bedøvelse, er det vigtigt at du møder fastende på klinikken. Desuden, må du ikke ikke drikke alkohol efter kl. 20 dagen inden. Du skal 6 timer før operationen ophøre med at spise og drikke. Det skal pointeres, at du gerne må fortsætte med at drikke vand eller anden sukkerholdige læskedrik, fx æbjuice eller iste, indtil 2 timer før operationen. De sidste 2 timer før operationen må du intet indtage.

Hvad sker der under operationen?

Når du ankommer til Warberg Klinikken på operationsdagen, bliver du modtaget af din sygeplejerske og vist til den rette stue. Her får du udleveret det operationstøj som du skal have på under indgrebet. Herefter bliver du tilset af vores anæstesilæge, der vil informere dig om bedøvelsen og give dig den rette medicin, som forberedelse til operationen.

Din plastikkirurg vil herefter foretage den nødvendige optegning på huden. Derefter bliver du ført til operationsstuen, hvor operationssygeplejerske og anæstesisygeplejerske venter dig.

Din operation med skift af brystimplantater vil foregå i fuld bedøvelse og tager 1 ½ – 2 timer. Oftest vil vi genbruge det gamle ar under brystet, som blev brugt ved den første operation. Hos nogle kvinder kan det blive aktuelt at foretage et samtidigt brystløft eller brystreduktion.

Efter en vellykket operationen, vil du få en bh på, der passer til din nye størrelse, som skal forhindre, at de anatomiske implantater drejer sig. Denne bh, må du ikke tage af i de første to uger. Derefter kan du nøjes med at bruge den i dagtimerne i de følgende 12 uger.

Hvad er følgevirkningerne forbundet med operationen?

Operationen kommer til at efterlade ar, som vil være røde og i nogle tilfælde, kan være hævede. Arret efter en brystoperation bliver ofte pænt, men meget få vil udvikle et skæmmende ar (hypertrofisk ar eller keloid). Her kan det være nødvendigt, at behandle arret med binyrebarkhormon gentagende gange. Det ses oftest, at der går et til to år, før arret har fået sit endelige udseende.

Når du bliver opereret vil der ske en påvirkning af følesansen. Mange vil derfor opleve følelsesløshed i et område af huden og brystvorteområdet efter operationen. I de forløbne måneder efter operationen, kan der forekomme føleforstyrrelser, såsom stikken og prikken i arrene. Dette vil med tiden forsvinde, i takt med at følesansen gendannes. Der kan dog være mindre områder med permanent tab af følesans.

Hvilke risici er forbundet med operationen?

Hos omkring 1% af vores patienter, vil der være blødning i timerne efter operationen. Dette vil medføre en ny operation, oftest i fuld bedøvelse. Det kan være en af årsagerne til, at forlænge den tid du er indlagt, med en ekstra dag.

En infektion ses sjældent, men kan ikke udelukkes. Dette vil kræve en antibiotika behandling og kan betyde fjernelse af et implantat. I tilfælde af infektion kan der først lægges et nyt implantat ind, ved en senere operation, og tidligst efter 2-3 måneder. Du bør selv holde øje med om der opstår infektion. En infektion vil typisk være synlig efter 1-2 uger, hvor der opstår rødme og hævelse, med tiltagende smerter og feber.

Dine syninger består af dybe og selvopløselige tråde, som kan udstødes ved arret. Når dette sker kan det i nogle tilfælde ligne en infektion, men dette vil ikke kræve antibiotika. Er du i tvivl, kan du altid kontakte klinikken.

Ved skift af brystimplantaterne, hvor der samtidigt er foretaget brystløft eller brystreduktion, kan der, i meget sjældne tilfælde, forekomme vævsdød i dele af, eller hele brystvorteområdet. Dette vil først kunne ses efter nogle uger og vil give grimme sår. For langt de fleste, vil såret hele med sårbehandling, men det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre operation, hvor arret rettes.

Som ved din første operation, vil din krop danne arvæv omkring implantatet. Dette kan i nogle tilfælde blive så kraftigt, at der opstår kapselskrumpning. Det er langtfra muligt, at forudse hvilke kvinder, der vil udvikle denne tilstand. Har du tidligere reageret med kapselskrumpning efter en operation, vil risikoen for gentagelse være større.

Der er flere forskellige forhold, der giver øget risiko for kapselskrumpning. Implantaternes kvalitet og fasthed, operationsteknik og infektion, er oftest de mest mistænkte årsager. Undersøgelser viser, at risikoen for senere udvikling af kapselskrumpning gennemsnitligt er mellem 5 og 10%. Den er formentlig noget lavere, ved brug af Mentor implantater.

Anvendes der anatomiske implantater ved implantat skiftet, vil der være en lille risiko for rotation af implantaterne. Dette kan nødvendiggøre en ny operation, hvor der rettes op på implantatet.

Hvad sker der lige efter operationen?

Efter operationen bliver du transporteret til opvågningsafsnittet, hvor du kommer under observation af vores sygeplejersker. Her vil du ligge indtil du er vågen nok til at komme på sengestue. Under operationen vil du få lagt lokalbedøvelse, som skal sørge for, at du får relativt få smerter de første timer efter operationen. Løbende, som lokalbedøvelsen aftager, vil din sygeplejerske sørge for smertestillende medicin, så dine smerter holdes på et minimum.

Allerede under indlæggelsen vil du komme op og gå, da det vil begrænse risikoen for blodpropper i benene. Morgenen efter vil du blive udskrevet. Du vil få smertestillende medicin med hjem, sammen med en anvisning for hvordan tabletterne skal tages.

Den tråd huden er syet sammen med vil forsvinde af sig selv. Du vil modtage et tilbud på kontrol efter 12-14 dage, hvor vi undersøger om alt er som det skal være.

Du skal komme til kontrol hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Den præcise tid aftales ved udskrivelsen, eller ved et senere opkald. Det er almindeligt at være sygemeldt fra sit arbejde i 1-2 uger efter operationen, mens det i særlige tilfælde, f.eks. ved fysisk krævende arbejde, kan være op til 3 uger.

Er der noget jeg skal undgå efter operationen?

Du skal du lytte til din krops signaler. Forekommer der ubehag eller smerte, skal du undlade den aktivitet der fremkalder smerten. Du kan allerede dagen efter operationen gå små ture, men mere intens motion, såsom løb og cykling, skal du vente 2-3 uger med. Mere krævende sportsaktiviteter, såsom styrketræning, skal du vente med til 6-8 uger efter operationen.

Du vurderer selv, hvornår du kan køre bil igen. Det kræver at du kan reagere optimalt i enhver situation. Så længe du har smerter, er det derfor ikke tilrådeligt at køre bil.

Allerede dagen efter operationen kan du tage brusebad. Her kan du med fordel anvende Micropore plaster, som du får udleveret af klinikken. Det anbefales at anvende dem på arret i de første 3 måneder. Plasteret er til for at give pænere ar og beskytte mod solen. Efter du er færdig med at bruge dit plaster, skal du smøre solcreme faktor 15 på arret, når det er udsat for sol. Du skal undgå at bade i pools og havvand i op til 4 uger efter operationen.

De første 4 uger efter operationen er det vigtigt du ikke løfter mere end 1 kg eller løfter armene over skulderhøjde. Det vil give en større risiko for, at dine syninger og sår vil springe op.

Version 1.1

Disclaimer
Ved kosmetiske behandlinger og skønhedsoperationer, tages der forbehold for, at resultater kan variere i forhold til den behandledes udgangspunkt. Enhver klient vil have et unikt udgangspunkt, hvilket betyder at resultatet efter en behandling altid vil variere i forhold til dette. Vi garanterer professionel behandling af uddannet personale, men kan ikke garantere at slutresultatet er sammenligneligt med andre personers resultater af samme behandling. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes udgangspunkt og vil altid skabe de bedst mulige resultater ud fra dette.

Øvre ansigt

5
Rynker i panden
5
Behandling af øreflipper
5
Udhulede tindinger
5
Rynker i bryn
5
Kragetæer
5
Øjenbrynsløft

Nedre ansigt

5
Fyldige læber
5
Rygerynker ved læber
5
Læbekant
5
Løft af mundvigene
5
Flydende facelift
5
Kæbelinje
5
Marionetlinjer
5
Hageforstørrelse
5
Kæbereduktion

Mellem ansigt

5
Korrektion af næse
5
Rynker på næsen
5
Gummy smile
5
Poser/ render under øjnene
5
Kinder og kindben
5
Nasolabial
Krop og andre behandlinger
5
Bh-deller
5
Bananaroles
5
Håndrygge
5
Håndsved
5
Nakkesved
5
Tænderskæren
5
Svedtendens i armhulen
5
Neurotox og filler
5
Infuzion system
Infuzion System
Fyldige læber
Rynker i panden
Brystoperationer
5
Brystoperation
5

Brystforstørrelse (BFO)

5
Brystreduktion
5
Fjernelse af brystimplantater
5
Brystløft
5
Mandlig brystudvikling
Fedtsugning
5
Fedtsugning
5
Hudreduktion
5
Fedttransplantation
5

Brazilian buttlift 

5

Belt lipectomi

Ansigtskirurgi
5
Ansigtskirurgi
5
Ansigtsløftning
5
Trådløft
5
Øjenlågsoperation
5
Brynløft
5
Ørekorrektion
Mindre indgreb
5
Arkorrektion
5
Fjernelse af modermærke
5
Fjernelse af tatoveringer
5
Fjernelse af svedkirtler
Maveskindsoperation
Mommy Makeover

Spar 40% på alle kosmetiske skønhedsbehandlinger

Bliv medlem af Warberg Loyalty og få 40% rabat på alle injektionsbehandlinger, så ofte* og så længe DU ønsker.

Som medlem får du også op til 40% på udvalgte produkter i vores webhsop. 

You have Successfully Subscribed!